Vidjeparken 159, Helberskov, 9560 Hadsund
Flot og velindrettet rummelig sommerbolig
Usædvanlig pæn og velholdt sommerhus i Vidjeparken, beliggende i 4. række fra havet.
Huset der er fra 1996 fremstår rigtig flot og indbydende, med en god indretning, smukke bygningsmæssige detaljer samt en dejlig størrelse, som giver plads til både luksus og de basale behov.
Den fine indretning, som er velgennemtænkt består af: Et dejligt lyst køkken med spiseplads, nyere parketgulv samt loft i kip og i åben forbindelse til opholdsstuen, der ligeledes har nyere parketgulv og loft i kip. Her er endvidere en Morsø brændeovn (der dog skal udskiftes). Fra køkkenet er der udgang til den dejlig store, delvist overdækkede træterrasse.
I forbindelse med køkken / alrummet er fordelingsgangen, som ligeledes har parketgulv. Herfra er der adgang til en lækker wellnessafdeling, med spa-rum hvori der findes et stort og rummeligt standspabad, bruseniche, særskilt rum med dampbad og en nyere sauna. Fra wellnessrummet kan man komme direkte ud på terrassen og nyde solen.
Endvidere køjerum med 2 køjesenge = 4 sovepladser og 2 skabe samt laminatgulv. Toilet. Soveværelse med dobbeltseng og 2 højskabe samt 2 enkeltskabe. Pænt badeværelse med bruseniche og lyse gulvfliser. Soveværelse med dobbeltseng og 2 højskabe samt 2 enkeltskabe.
Herudover en let trappe til det store hemse-rum ovenover værelsesafdelingen. Her er der masser af plads til ophold, leg og andre aktiviteter, der inkluderer legebørn - store som små !
Der er indbygget teknikrum. På terrassen er står i øvrigt en udendørs pejs. Fritliggende carport med redskabsrum i enden og et på siden samt brændely.
Als Odde & Helberskov, som udgør Himmerlands sydøst kyst, er en historisk oase som er et godt udgangspunkt for hyggelig familieferie i rolige omgivelser - men stadig med let adgang til det pulserende ferieliv i Øster Hurup. Helberskov og Odden byder på naturskønne omgivelser. Her er der kort adgang til såvel Kattegat som Danmarks måske smukkeste område; Mariager fjord. I de lækre skovområder er der rigt med dyreliv, ligesom området er tilbagetrukket fra det levende turistliv i sommersæsonen. Altså finder man i Helberskov og Odden ro og hygge året rundt. Området ligger kun i kort afstand fra byen Als, hvor der findes gode indkøbsmuligheder med bl.a. slagter og bager. Søger man caféer og restauranter er disse at finde i de nærtliggende byer Hadsund og Øster Hurup. Feriebyen Øster Hurup ligger desuden kun 10 min. kørsel herfra. I Helberskov er der mulighed for gåture i den fantastiske skov, ved Helberskovbjerget eller turen kan gå til Als Odde, hvor der er mulighed for at gå ture ved vandet, en bid mad på Café Odden eller en tur på Vandski, Odden byder nemlig på en vandskiklub, hvor der er mulighed for både vandski eller en tur på bananen. Desuden kan man I området ved Helberskov strand og Als Odde få en oplevelse, man ikke finder mange andre steder, nemlig en vadetur gennem havet til øen Mallorca. I mange år har denne ø eksisteret under navnet Als Rev, men er nu registreret som en ø, i folkemunde kaldet Mallorca.
Kontakt os
-
Tom Pedersen
- Indehaver, Ejendomsmægler
- E: tom@tom-pedersen.dk
- T: 21 82 42 32
Vi er DIN lokale ejendomsmægler
Det at handle bolig er en omfattende tillidssag imellem køber, sælger og mægler.
Hos mæglerringen mener vi, at en høj serviceydelse og et ihærdigt engagement er afgørende faktorer for et godt samarbejde og et godt resultat.