Fuglebakken 6, 9560 Hadsund
Rigtig dejlig etplansvilla i skovkvarteret
I det eftertragtede Fuglekvarter ligger denne arkitekttegnede villa – en sjælden perle, hvor klassisk murstensarkitektur forenes med nutidig komfort og eksklusive materialevalg.
Villaen er opført i 1988 i røde mursten med plane fuger og er løbende moderniseret, senest totalrenoveret i 2023/2024, så boligen i dag fremstår fuldstændig indflytningsklar.
Indenfor bydes du velkommen i en lys og rummelig entré med garderobe, der åbner op til et imponerende alrum. Her strømmer dagslyset ind gennem store ovenlys, hvoraf det ene kan afskærmes med fjernbetjening. De elegante 60x60 klinker med gulvvarme skaber et stilrent udtryk, mens den lofthængte bioethanol-pejs tilfører varme og atmosfære. Indeklimaet er sikret året rundt med Bosch luft-til-luft varmepumpe.
Køkkenet er et kapitel for sig – leveret af AUBO Randers og udstyret med eksklusive hvidevarer: Bora kogeplade med integreret emfang, AEG ovn, mikrobølgeovn og opvaskemaskine med ComfortLift. Hertil kommer rustfri Intra-vask med Øko-stop armatur samt justerbare LED-spots opdelt i to zoner.
Boligen rummer et elegant badeværelse fra AUBO med væghængt toilet med skyl og tørring, gulvvarme, 60x60 klinker, LED-spots i loftet samt væg-til-væg spejl med justerbart ansigtslys. Derudover findes tre nyrenoverede værelser med flotte skabe – en harmonisk kombination af nye og originale løsninger.
Udendørs er haven anlagt med stor sans for både æstetik og funktionalitet. Her finder du flere solrige terrasser, en hyggelig gårdhave samt en niche i skråningen med morgensol. Raftehegn mod skovområdet skaber privatliv, og et stort cirkulært højbed i rustfarvet stål tilfører karakter. Et charmerende mindre væksthus fra 1988 med vinranke og murstensgulv fuldender haven, ligesom en mindre terrasse byder på udsigt over byens tage og skovområdet.
Der er etableret armerede græsareal med mulighed for at køre helt op til huset.
Hertil kommer elektrisk betjent garageport, rummeligt værksted og perlegrusbelagte arealer.
En sjældent udbudt villa med gennemført kvalitet, naturskøn beliggenhed og moderne komfort – perfekt til dig, der ønsker noget helt særligt.
Kontakt os
-
Tom Pedersen
- Indehaver, Ejendomsmægler
- E: tom@tom-pedersen.dk
- T: 21 82 42 32
Vi er DIN lokale ejendomsmægler
Det at handle bolig er en omfattende tillidssag imellem køber, sælger og mægler.
Hos mæglerringen mener vi, at en høj serviceydelse og et ihærdigt engagement er afgørende faktorer for et godt samarbejde og et godt resultat.