Pris

1.750.000kr.

Ejerudgift pr. md.

2.143kr.


Torupvej 86,

9620 Aalestrup

Boliglandbrug, 192 m2

Fuldskærm

Landejendom med mulighed for værksted og mindre dyrehold!

Torupvej 86, 9620 Aalestrup

Mulighederne står i kø for at folde sig ud på Torupvej 86. Landejendom spænder ikke blot over 2,5 ha men har også gode udhuse med både lade og maskinhal, og der er samtidig god plads til at holde heste, mindre dyr eller bare have et solidt værksted med masser af plads til kreativ udfoldelse.

Ejendommen er en utroligt spændende samling af bygninger. Stuehuset dateres tilbage til 1900, mens begge udhuse er fra 80'erne, og voluminøse havearealer og masser af terrasserum, hvor der er gjort en dyd ud af at fremhæve hyggen med fine, grønne planter og masser af blomster. Særligt det overdækkede terrassemiljø har virkelig noget at skulle have sagt: her er god plads til de store havefester og særlige begivenheder, mens haven er oplagt til leg.

Selve stuehuset indeholder 192 m2 fordelt over to etager, så heller ikke her er det pladsen, der bliver et problem. Tværtimod har man nu muligheden for at gøre hjemmet til sit eget, og potentialet er stort uanset hvilken stil, man er til. Stueetagen rummer entré, bryggers, spisekøkken, tre værelser, badeværelse og en
vinkelstue, mens overetagens midterstue giver adgang til endnu to værelser. Selvom standen generelt set er fin med flere opdateringer, der har bragt huset med til nutiden, er det ingen skam at have lyst til at modernisere. Der kan bl.a. blive grundlag for det dejligste køkken-alrum, hvis det kan friste.

Jorden er placeret ved ejendommen og er ideel, hvis der skal drives mindre dyrehold, og udhusene giver masser af muligheder for at indpasse flere pladskrævende hobbyer, hvis det ønskes.

Ejendommen ligger på en landevej, der forbinder de to landsbysamfund, Guldager og Torup, med hinanden. Fra begge er der bus og skolebus mod Fjelsø Friskole og Hvilsom Friskole, mens Nørager og Aalestrup ligger i kort kørselsafstand og åbner sig op med indkøbsmuligheder, fritidsaktiviteter og hyggeligt byliv.

Velkommen.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Sælg din bolig
Tjek Boliglån

Sofie Staun

Indehaver

sofie@maeglerringen.dk

24200803