Pris

333.000kr.

Ejerudgift pr. md.

1.163kr.


Tinghøjvej 1,

9293 Kongerslev

Villa, 172 m2

Fuldskærm

Billig villa med masser af muligheder!

Tinghøjvej 1, 9293 Kongerslev

I den hyggelige landsby Skibsted finder vi denne store og markante villa. Ejendommen er opført i 1946, og senere pænt vedligeholdt og løbende opgraderet hen over årene. Villaen rummer 172 gode og velindrettede boligkvadratmeter, fordelt i to plan. Beliggende på en hyggelig hjørnegrund på 800 kvm., og med overskuelig have, foran huset primært udlagt med græsplæne, mens der bag huset er skabt et dejligt gårdhavemiljø. Desuden er der fine stenbelagte terrasser på begge sider af huset.

Villaen indeholder følgende:
STUEPLAN - Hall/entré med opgang til førstesalen. Pænt køkken/alrum med god spiseplads. Stor stue med masser af plads til både spise- og opholdsafdeling. Badeværelse med brusebad. Soveværelse. Bryggers/baggang med god plads til sko, overtøj, vaskemaskine og tørretumbler. Fra baggangen endvidere indgang til husets fyrrum.
FØRSTESAL - Trappeopgang/repos. Fordelingsgang. 3 gode og regulære værelser.

Endvidere byder ejendommen på en carport med brændely samt et ældre udhus.

Huset opvarmes med oliefyr/fastbrændselsfyr. Der er allerede separatkloakeret på matriklen - en ikke ubetydelig udgift, som dermed allerede er afholdt! Desuden mulighed for tilslutning til fibernet!

Ejendommen henvender sig til et bredt publikum - fx førstegangskøbere, unge, ældre, børnefamilien eller blot et par, som ønsker sig god plads og mange muligheder? Et andet alternativ kunne være som investeringsobjekt/udlejningsejendom? Ejendommen udbydes til en meget SKARP og ATTRAKTIV PRIS, så her kan man blive boligejer for en meget overkommelig pris - og samtidig er det langt, langt billigere at EJE en ejendom som denne end at bo til leje! Lige udenfor døren kører skolebussen til både Kongerslev, Bælum og Terndrup, hvilket er værd at bemærke for børnefamilien!

Skibsted er en hyggelig landsby i det østlige hjørne af Rebild Kommune. I byen ligger en lille landsbykirke fra middelalderen - Skibsted Kirke. Skibsted har også eget forsamlingshus - Kulturhuset Toften. Postnummeret er 9293 Kongerslev - og byen Kongerslev ligger da også kun 4 km. herfra. I Skibsted bor ca. 130 indbyggere. Og så lægger byen navn til Skibsted Å og Skibsted Ådal. Borgerne selv siger, at her er rigtig godt at bo, fordi Skibsted er en idyllisk, lille og aktiv landsby med rare mennesker, nærhed og sammenhold!

Kulturhuset Toften er byens forsamlingshus. Forsamlingshuset er godkendt til i alt 106 gæster, så her kan næsten hele byen samles til fest og andre arrangementer!

Skibsted har også nok at byde på for dem, som holder af naturen. Som nævnt ligger landsbyen nær Skibsted Ådal, og nogle få kilometer mod øst finder vi bl.a. Lille Vildmose og Lille Vildmosecentret.

Fra Skibsted er der max. 5 minutter i bil til de omkringliggende byer Kongerslev, Bælum og Terndrup - og KUN ca. et kvarters kørsel, før man rammer den østlige del af Aalborg med erhvervs- og vidensområder og det nye såkaldte Super-Sygehus!
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Sælg din bolig
Tjek Boliglån

Henrik Bundgaard

Ekstern sælger

henrik@tom-pedersen.dk

60613711