Pris

- kr.

Ejerudgift pr. md.

- kr.


Strandparken 61,

9560 Hadsund

Fritidshus, 57 m2

Fuldskærm

Særdeles fint og velpasset sommerhus i Helberskov!

Strandparken 61, 9560 Hadsund

Lige udenfor Helberskov by finder vi det dejlige og eftertragtede sommerhusområde Strandparken!

Søger du samtidig et lyst og venligt sommerhus med hygge og sjæl - og ikke mindst KVALITET! - ja, så behøver du såmænd ikke kigge længere end lige her!

Der er tale om et skønt og meget velpasset sommerhus, fredeligt og dejligt beliggende på en stille lukket stikvej. Sommerhuset er opført i 1970, tilbygget og renoveret i 1985, og ellers nænsomt passet og vedligeholdt løbende over årene, bl.a. er hele huset i 2008 udstyret med nye døre/vinduer! Huset rummer i alt 74 m2 incl. en dejlig udestue, som bare giver huset en fantastisk ekstra dimension! Sommerhuset er så sent som sidste år malet i en flot antracitgrå farve, som danner en super fin kontrast til de hvide vinduer/døre og inddækninger! Indenfor fremtræder alt lyst og venligt - dels grundet et godt lysindfald fra de store vinduespartier og dels som følge af, at alt i 2020 er malet hvidt indvendigt, både vægge, lofter og de originale plankegulve! Hermed er der samtidig skabt en fantastisk fin kontrast til det møblement, som sælger har valgt i huset!

Sommerhuset er beliggende tilbagetrukket på en dejlig stor lukket grund på 1190 m2 - med et minimum af græsplæne og ellers med harmonisk omkransende naturgrund med store træer! Så her er de optimale rammer for at skabe fred, ro og privathed! Haven rummer både gode hyggekroge og hele tre skønne terrasser - de forskellige terrasser giver muligheden for altid at kunne finde læ og nyde hele dagen udenfor, lige fra morgensolen titter frem, og indtil den går ned sent om aftenen!

Sommerhuset er indrettet som følger:
Indgangen til sommerhuset er via den vestvendte terrasse og fører direkte ind i husets hyggelige stue. Lige frem finder vi fint lyst HTH-køkken i højglans. Køkkenet er i åben forbindelse med husets dejlige store stue, som rummer både god spise- og opholdsafdeling. Fra stuen er udgang til husets fantastisk dejlige lyse udestue med flot plankegulv. Desuden pænt badeværelse med brusekabine, stort soveværelse samt et mindre værelse.

Huset opvarmes med el, og der er i 2020 installeret ny varmepumpe, som er placeret i stuen - her finder vi også en nyere brændeovn, som rent faktisk først er taget i brug sidste år! Huset er i øvrigt tilsluttet fibernet!

Udenfor finder vi et særdeles fint, lyst og venligt gæstehus/anneks, som giver sommerhuset muligheden for 2 ekstra sovepladser! Stilmæssigt matcher det fuldstændig selve huset med hvidmalede vægge, gulv og loft! Tillige to gode og regulære redskabsrum, så her er fin plads til opbevaring af fx. havemøbler, haveredskaber, grill, cykler mv.

HER FÅR DU KORT SAGT RIGTIG MEGET SOMMERHUS FOR PENGENE - BEMÆRK PRISEN!!!...

SÅ KOM ENDELIG OG KIG - RING ALLEREDE NU OG BESTIL EN FREMVISNING PÅ TLF. 70 25 66 00 - VI STÅR KLAR ALLE UGENS 7 DAGE!!!...

Als, Als Odde & Helberskov, som udgør Himmerlands syd-øst kyst, er en historisk oase som er et godt udgangspunkt for hyggelig familieferie i rolige omgivelser - men stadig med let adgang til det pulserende ferieliv i Øster Hurup.
Helberskov og Odden byder på naturskønne omgivelser. Her er der kort adgang til såvel Kattegat som Danmarks måske smukkeste område; Mariager fjord. I de lækre skovområder er der rigt med dyreliv, ligesom området er tilbagetrukket fra det levende turistliv i sommersæsonen. Altså finder man i Helberskov og Odden ro og hygge året rundt. Området ligger kun i kort afstand fra byen Als, hvor der findes gode indkøbsmuligheder med bl.a. slagter og bager. Søger man caféer og restauranter er disse at finde i de nærtliggende byer Hadsund og Øster Hurup, samt en enkelt i Als. Feriebyen Øster Hurup ligger desuden kun 10 min. Kørsel herfra.
I Helberskov er der mulighed for gåture i den fantastiske skov, ved Helberskovbjerget eller turen kan gå til Als Odde, hvor der er mulighed for at gå ture ved vandet, en bid mad på Café Odden eller en tur på Vandski, Odden byder nemlig på en vandskiklub, hvor der er mulighed for både vandski eller en tur på bananen. Desuden kan man I området ved Helberskov strand og Als Odde få en oplevelse, man ikke finder mange andre steder, nemlig en vadetur gennem havet til øen Mallolorca.
I mange år har denne ø eksisteret under navnet Als Rev, men er nu registreret som en ø, i folkemunde kaldet Mallolorca. Når man kommer ud på øen, er det som at være på den lækreste sydhavs ø med det klareste vand og hvideste sand. Det tager ca. 20 minutter at gå ud til øen, som er 70.000 m2 og 1300 m lang. Jeg vil anbefale, at man går derud ved lavvande og ligeledes ind igen, specielt hvis man har børn med. For selvom højvande ikke virker dybt for en voksen (for det meste) kan det godt være dybt og hårdt for et barn at gå ind igen, når vandstanden er steget.
I Als kan man gå ud af molen og kigge ud over Kattegat.