Pris

- kr.

Ejerudgift pr. md.

- kr.


Sletten 95,

9560 Hadsund

Fritidshus, 76 m2

Fuldskærm

Gennemført kvalitetssommerhus i Helberskov!

Sletten 95, 9560 Hadsund

Her kan vi præsentere et særdeles gennemført og stilrent kvalitetssommerhus på Sletten i Helberskov, fredeligt og dejligt beliggende på mindre lukket stikvej!

Sommerhuset er opført i 1984, men… Fakta er, at der stort set INTET er tilbage fra denne tid, som kan forbindes med dette fantastiske sommerhus! Med andre ord er ALT forvandlet i løbet af de seneste 2-3 år både ude og inde - resultatet er imponerende og på det nærmeste lig med et helt nyt sommerhus, hvor alt fremstår særdeles stilrent og i lækre kvalitetsmaterialer! Der er hele vejen igennem tale om et valg af ensartede, matchende og gennemtænkte løsninger! Bl.a. kan nævnes knivskarpe kontrastfarver overalt - samt nyt køkken og badeværelse, og nye lofter, gulve, døre, vinduer mv.

Sommerhuset er solidt opført i mursten, og rummer i alt 76 særdeles gode og velindrettede kvadratmeter bolig - og byder tillige på et fremragende gæstehus, som er indrettet i den oprindelige garage! Her er yderligere 24 kvm., som opretholder fuld boligstandard, og samtidig tilfører huset yderligere 4 sovepladser!

Beliggenheden er tilsvarende god på en dejlig 1201 kvm. stor lukket grund - både med græsplæne og enkelte store træer og harmonisk omkranset af bøgehæk, som er med til at skabe fred, ro og privathed! Haven rummer både gode hyggekroge og masser af skøn solvendt terrasse-plads – lige udenfor husets stue er der 14 kvm. overdækket træterrasse, og denne er så videreført rundt om huset, så hele arealet mellem hus og gæstehus nu fremstår som én stor fantastisk terrasse, så her er virkelig plads til en sommerfest af dimensioner!

Vi byder hermed indenfor i det spændende sommerhus! Der er indgang via terrassen og direkte fra husets grusbelagte indkørsel. Sommerhuset INDEHOLDER: Stor lys entré med direkte fordeling til hele huset. Kernen af huset rummer flot køkken i antracitgrå højglans, og i harmonisk åben forbindelse med dejlig stue, som rummer både god spise- og opholdsafdeling. Dejligt badeværelse i flotte kontrastfarver og med mørke gulvklinker, gulvvarme og stor muret bruseniché. Desuden mindre gæstetoilet/teknikrum. Tillige 2 særdeles gode og regulære værelser. Overalt fornemmer man, at huset er lyst og venligt og samtidig harmonisk, sammenhængende og usædvanlig gennemført!

Det solide murstenshus er godt isoleret, og kan således anvendes året rundt! Samtidig er der billig opvarmning i form af både luft-til-luft varmepumpe og brændeovn!

Udenfor finder vi udover gæstehuset både redskabsskur og et godt isoleret værksted/redskabsrum, så her er totalt set god plads til opbevaring af fx. havemøbler, haveredskaber, grill, cykler mv. Haven er hyggelig, og her er bl.a. stor græsplæne med god plads til leg og afslapning! Og så giver den fantastiske terrasse muligheden for at nyde hele dagen udenfor, lige fra morgensolen titter frem, og indtil den går ned sent om aftenen!

Rundt om haven er der sat en kanttråd, hvorved der er forberedt til robotplæneklipper!

HER ER KORT SAGT ET FANTASTISK DEJLIGT SOMMERHUS - DÉT SKAL OPLEVES, SÅ KOM ENDELIG OG KIG - RING ALLEREDE NU OG BESTIL EN FREMVISNING PÅ TLF. 70 25 66 00 - VI STÅR KLAR ALLE UGENS 7 DAGE!!!...

Området omkring Helberskov og Als Odde er et utrolig naturskønt sted, som specielt henvender sig til DIG, som elsker fred og ro! Her er et fantastisk rigt dyreliv overalt i området! Området, der ligger ved både Kattegats kyst og tæt på smukke Mariager Fjord, indbyder til dejlige gå-, løbe- og cykelture i det naturskønne terræn eller en fiske-/sejltur i bølgen blå! Fra sommerhuset her på Sletten er der desuden kun få kilometer ind til Als by, som har alt i dagligvareindkøb! Søger man caféer og restauranter er disse at finde i de nærtliggende byer Øster Hurup og Hadsund!
Sælg din bolig
Tjek Boliglån

Tom Pedersen

Indehaver - Ejendomsmægler & valuar

tom@tom-pedersen.dk

21824232