Pris

1.295.000kr.

Ejerudgift pr. md.

2.004kr.


Peder Skrams Gade 37,

9000 Aalborg

Ejerlejlighed, 64 m2

Fuldskærm

STOR TOVÆRELSES LEJLIGHED I VESTBYEN

Peder Skrams Gade 37, 9000 Aalborg

Her er en dejlig lejlighed med god plads beliggende i den eftertragtede Vestby – helt tæt på Aalborgs havnefront, hvor du kan promenere langs lystbådehavnen og tage dig en dukkert i det nærliggende friluftsbad.

Lejligheden står helt indflytningsklar med fine trægulve og hvide vægge, der blot venter på at I flytter ind og fylder den med liv og glade dage. Boligen er delevenlig, hvor et værelse med indbyggede skabe er adskilt fra stuen af en fordelingsgang, så tag bare din ven eller veninde under armen og indret en rigtig studenterhybel med lige dele koncentreret studieslaveri på jeres respektive værelser og fælles hygge i køkkenet med god mad og en øl ved den lille spiseplads, der kan klappes sammen. Køkkenet har hvide elementer i et enkelt design med en bordplade i træ, mens der også er gaskomfur, køleskab og masser af plads til opbevaring. Derudover består lejligheden af et badeværelse med klassiske hvide fliser på væggen, mens en bruseniche på magisk vis indfinder sig, hver gang I trækker de to forhæng for.

Ejendommen er opført i 1936; den har en skøn gård med et stort stykke græsplæne, hvor I kan nyde solen om sommeren – et oplagt sted at invitere familie og venner til kongespil og grillhygge, eller blot sætte pris på at være udenfor i et mere privat regi end hvad parken, der ligger over for ejendommen kan tilbyde.

Området er særdeles eftertragte med kort afstand til mange af Aalborgs og dagligdagens perler – om det er indkøb, universitetet, handelsskolen eller en aktiv fritid, der trækker med fitnesscenter eller fodboldspil på stadion, så kan I inden for ganske kort tid nå derhen. Aalborg centrum er en mindre cykeltur væk, og I er tæt på offentlig transport med Aalborg Vestby station og flere busstoppesteder i nærheden af ejendommen.

En dejlig, stor lejlighed, som vi glæder os til at vise jer – kontakt os gerne for en fremvisning på telefon 98132666.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Sælg din bolig
Tjek Boliglån