Pris

895.000kr.

Ejerudgift pr. md.

1.298kr.


Oasen 76,

9560 Hadsund

Fritidshus, 80 m2

Fuldskærm

Spændende og velpasset sommerhus i Øster Hurup!

Oasen 76, 9560 Hadsund

I et af de skønne "gamle" attraktive og veletablerede sommerhusområder i Øster Hurup finder vi dette hyggelige og velpassede sommerhus - nærmere bestemt i Oasen! Huset er oprindeligt fra 1968, og er så udvidet med en rigtig fin tilbygning i 1983. I årene siden da er sommerhuset blevet nænsomt og løbende vedligeholdt af nuværende ejer, og fremstår særdeles skarpt og velpasset, men samtidig rustikt og autentisk og med varme, hygge og sjæl både ude og inde! Det spændende sommerhus rummer i alt hele 80 kvm., og byder bl.a. på 3 værelser/soverum!

Samtidig er SOMMERHUSET ALLEREDE TILSLUTTET DET OFFENTLIGE KLOAKNET - så hermed en besparelse på ca. kr. 50.000,- i forhold til mange andre sommerhuse til salg i området!!!

Sommerhuset er dejligt beliggende på en god og regulær lettere kuperet grund på 800 kvm. - delvist lukket og pænt omkranset af træer og buske, og placeret hyggeligt og harmonisk blandt allerede eksisterende sommerhuse! Haven er primært udlagt med græsplæne, så her er alle muligheder for hygge og aktiviteter for hele familien. Huset byder også på en dejlig solvendt terrasse, hvoraf en del af arealet er overdækket.
Kort sagt et ”rigtigt” sommerhus, hvor man straks føler sig velkommen og fornemmer stemning og hygge!

Sommerhuset INDEHOLDER: Huset byder på en interessant indretning, som gør, at det adskiller sig fra den brede mængde - faktisk kan man sige, at det er opdelt i tre særskilte afdelinger i let forskudte niveauer! Den ældste afdeling, stammende fra det oprindelige hus, indeholder fordelingsgang, toilet, bad, soveværelse og yderligere to værelser. I den midterste sektion finder vi sommerhusets hyggelige og autentiske køkken med mindre spiseplads - herfra er der direkte udgang til den skønne sydvendte terrasse og haven! Et lille trin op, og her finder vi husets sidste nye afdeling i form af tilbygningen fra 1983, indeholdende hyggelig stor stue med rigelig plads til både god spise- og opholdsplads. Også herfra er der direkte udgang til terrassen! Alt fremtræder lyst og venligt og er karakteriseret ved godt lysindfald fra de store vinduespartier! Sommerhuset er el-opvarmet, og der er tillige installeret brændeovn, placeret i stuen! Desuden mulighed for tilslutning til fibernet!

Udenfor finder vi et godt udhus på 6 kvm., hvor der er fin plads til opbevaring af fx. havemøbler, haveredskaber, grill, cykler mv.

Alt indbo i sommerhuset medfølger, herunder møbler, inventar, hårde hvidevarer mv.

Fra Oasen er der kun ca. 500 meter i lige linje til østkystens bedste badestrand og en dukkert i Kattegats smukke blå bølger! Desuden tager det heller ikke mange minutter at komme ind til kernen af Øster Hurup by, som kun er godt én km. væk - i centrum af den spændende og pulserende sommerby finder vi bl.a. feriecenter med ferieboliger, tennisbaner og vandland samt idyllisk havn, indkøbsmuligheder, restauranter, legeland, bowlingcenter og et væld af øvrige butikker. Så det er faktisk svært at komme til at ligge meget mere centralt med sit sommerhus - og så alligevel pænt tilbagetrukket fra larm og byliv!

VI GLÆDER OS TIL AT FREMVISE DET SPÆNDENDE SOMMERHUS - RING ALLEREDE NU OG BESTIL EN FREMVISNING PÅ TLF. 70 25 66 00 - VI STÅR KLAR ALLE UGENS 7 DAGE!...
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Sælg din bolig
Tjek Boliglån

Henrik Bundgaard

Ekstern sælger

henrik@tom-pedersen.dk

60613711