Pris

1.099.000kr.

Ejerudgift pr. md.

1.261kr.


Oasen 100,

9560 Hadsund

Fritidshus, 67 m2

Fuldskærm

Skønt sommerhus beliggende i Oasen.

Oasen 100, 9560 Hadsund

Velkommen til Oasen 100, et særdeles flot og meget indbydende sommerhus, som er løbende vedligeholdt og gennemgribende renoveret indenfor de seneste 10 år. Her får du 67 gode, veludnyttede og lyse kvadratmeter bolig!

Selve huset byder som det første på en rigtig fin og lys entre med skabsplads og klinkegulv. Fra entreen har man adgang til badeværelset og soveværelset. Badeværelset er lyst og venligt og med gulvvarme. Her er der desuden en muret bruseniche med integreret hylde til sæbe mv. Badeværelset har en god størrelse og er særdeles vedudnyttet, således der intet mangler. Soveværelset er ligeledes et godt og stort rum, med dejligt lysindfald og god plads til en dobbeltseng. Her er der desuden et dobbeltskab, som medfølger. Fra soveværelset går turen videre ind i husets hjerterum, nemlig køkken-alrummet. Her får du et dejligt lyst og åbent køkken. Der er en god spiseplads i stuen, hvor der er masser af plads til at have gæster på besøg. Yderligere er der også en sofagruppe, hvor man kan slappe af efter en lang dag på stranden. Fra køkken-alrummet er der adgang til yderligere et værelse. Værelset er af fornuftig størrelse, og med godt lysindfald. Kort sagt et sommerhus, som overalt oser af gennemført kvalitet og ensartethed - bl.a. beklædt med lærketræ og isoleret til helårsbrug!

Udendørsarealerne er der masser af, da grunden byder på hele 906 kvadratmeter. Her er der masser af plads til boldspil med familien. Huset ligger på den ene side af grunden, så man har masser af privatliv, på bagsiden af huset, hvor man også finder husets skønne terrasse, der vender mod vest. Her er der god plads til at solbade og ligeledes at holde nogle gode grillfester!

Huset opvarmes med varmepumpe, hvor det er muligt at tilkoble sms-funktion, yderligere er der også en brændeovn. Ligeledes sikrer solceller og et Solar-venti anlæg det perfekte indeklima!

Der er desuden allerede kloakeret på ejendommen!

Yderligere finder man på grunden en god carport med plads til 2 biler. I enden af carporten er der desuden et redskabsrum . Dette er isoleret i vægge og på loft, så det kan eventuelt laves til et anneks - der er også i forvejen indlagt strøm!

På mange måder kan Øster Hurup betragtes som Kystens Perle. Unikt for Øster Hurup er, at den lange kyststrækning samtidig er en af Danmarks bedste badestrande med klitter og blødt sand. Centrum af byen byder på gode handelsmuligheder, caféer og restauranter. Desuden kan man tage i Badelandet på regnfulde dage. Der er i sommerhalvåret en del arrangementer. Ønsker man sig en dag væk fra sommerhus og strand, så er der rig mulighed for dette. Et hyggeligt havnemiljø centralt placeret i byen fuldender byens maritime stemning. Der er desuden gode busforbindelser til alle nærtliggende større byer.

Lyder dette som dit drømmehus, så tøv endelig ikke med at kontakte os på tlf. 70 25 66 00 - vi står klar til at fremvise boligen alle ugens 7 dage!!!...
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Sælg din bolig
Tjek Boliglån

Henrik Bundgaard

Ekstern sælger

henrik@tom-pedersen.dk

60613711