Pris

- kr.

Ejerudgift pr. md.

- kr.


Korsikanerskoven 51,

9560 Hadsund

Fritidshus, 22 m2

Fuldskærm

Dejlig hytte - kun 478 meter fra havet!

Korsikanerskoven 51, 9560 Hadsund

Dejlig lille hytte med tilhørende udhusbygning / "anneks" sælges.

Her er kort afstand til havet. Vi har målt 478 meter derned i lige linje, så der er tale om en ret kort gåtur.

Grunden er pænt afgrænset af bevoksning mod vejen og specielt den ene naboejendom. Så her er fred og ro, hvis man ønsker sig det.

Hytten er opført 2004 i træplanker, med vinduer i enkeltlagsglas, som sidder i spinkle trærammer og med ondulinepap på taget. Gulvet i hytten er trægulv og det samme gælder loftet - træ som faktisk går op til kip.

Der er ikke tale om et slot i forklædning, men om et dejligt fristed, hvor man stort set har alt det man skal bruge, for at finde roen og slappe af. Et fristed i lidt mere primitive rammer.

Indretningen er ganske enkelt genial. At man kan få så "meget plads", på så få kvadratmeter, er helt utroligt.

Man træder direkte ind i stuen / opholdsrummet, når man kommer udefra. I samme rum findes køkken med spiseplads. Fra dette rum er der adgang til kammeret, hvori der står en køjeseng samt til den dejlige lille hems, som ydermere står til rådighed. Baderummet med bruseniche og toilet kommer man ind til, ved at gå ind udefra. Det vil være muligt at forandre hytten, således man kan gå ind i baderummet inde fra hytten.

Endvidere den før omtalte udhusbygning, som man kan vælge at opstille et par senge i. Bygningen anvendes af ejer til opbevaring.

Har du behov for et fristed, som du kan benytte, når du har fri eller ferie og uden du skal "bløde" en formue, så KIK LIGE HER!

Als, Als Odde & Helberskov, som udgør Himmerlands syd-øst kyst, er en historisk oase som er et godt udgangspunkt for hyggelig familieferie i rolige omgivelser - men stadig med let adgang til det pulserende ferieliv i Øster Hurup.
Helberskov og Odden byder på naturskønne omgivelser. Her er der kort adgang til såvel Kattegat som Danmarks måske smukkeste område; Mariager fjord. I de lækre skovområder er der rigt med dyreliv, ligesom området er tilbagetrukket fra det levende turistliv i sommersæsonen. Altså finder man i Helberskov og Odden ro og hygge året rundt. Området ligger kun i kort afstand fra byen Als, hvor der findes gode indkøbsmuligheder med bl.a. slagter og bager. Søger man caféer og restauranter er disse at finde i de nærtliggende byer Hadsund og Øster Hurup, samt en enkelt i Als. Feriebyen Øster Hurup ligger desuden kun 10 min. Kørsel herfra.
I Helberskov er der mulighed for gåture i den fantastiske skov, ved Helberskovbjerget eller turen kan gå til Als Odde, hvor der er mulighed for at gå ture ved vandet, en bid mad på Café Odden eller en tur på Vandski, Odden byder nemlig på en vandskiklub, hvor der er mulighed for både vandski eller en tur på bananen. Desuden kan man I området ved Helberskov strand og Als Odde få en oplevelse, man ikke finder mange andre steder, nemlig en vadetur gennem havet til øen Mallolorca.
I mange år har denne ø eksisteret under navnet Als Rev, men er nu registreret som en ø, i folkemunde kaldet Mallolorca. Når man kommer ud på øen, er det som at være på den lækreste sydhavs ø med det klareste vand og hvideste sand. Det tager ca. 20 minutter at gå ud til øen, som er 70.000 m2 og 1300 m lang. Jeg vil anbefale, at man går derud ved lavvande og ligeledes ind igen, specielt hvis man har børn med. For selvom højvande ikke virker dybt for en voksen (for det meste) kan det godt være dybt og hårdt for et barn at gå ind igen, når vandstanden er steget.
I Als kan man gå ud af molen og kigge ud over Kattegat.
Sælg din bolig
Tjek Boliglån

Tom Pedersen

Indehaver - Ejendomsmægler & valuar

tom@tom-pedersen.dk

21824232