Pris

695.000kr.

Ejerudgift pr. md.

1.096kr.


Klitvejen 25,

9560 Hadsund

Fritidshus, 52 m2

Fuldskærm

Velpasset sommerhus med fantastiske udestuer!

Klitvejen 25, 9560 Hadsund

Velkommen til Klitvejen 25 i Helberskov!

Vi byder indenfor i dette hyggelige og velholdte sommerhus, som er bygget i 1974. I de 86 kvm, hvoraf 52 kvm er bolig og de resterende 34 kvm er udestuer, er der blandt andet inkluderet pænt badeværelse fra midt 00'erne med gulvvarme. Derudover er der to gode værelser med lyse vægge og loft samt gulvtæppe. I hjertet af huset findes køkkenet og stuen, som klart er samlingspunktet. Køkkenet er pænt og har både opvasker og vaskemaskine. Fra stuen træder man ud i en varm sydvendt udestue, hvor der her er adgang til opbevaringsrum med plads til blandt andet ekstra køle/fryseskab og lignende. Den vestvendte udestue byder på store glidedøre, som kan åbnes helt op, så man kan byde naturen helt indenfor.

Derudover er der anneks i haven, som er godt til overnattende gæster eller en stor familie. Her er nem mulighed for at isolere, så man også kan sove der i de koldere måneder med opvarmning fra en el radiator eller lignende. Udenfor er der en god terrasse, hvor man både kan nyde solen fra morgen til aften. Den store private have er velplejet med græsplæne samt et par frugttræer. Den omkringliggende skov afskærmer fra naboer og tillader uforstyrret afslapning og hygge med familie og venner.

Garagen har en god størrelse med plads til opbevaring og måske endda en lille båd? Tilhørende er carporten, så bilen kan holdes tør på de våde dage.

Als, Als Odde & Helberskov, som udgør Himmerlands syd-øst kyst, er en historisk oase som er et godt udgangspunkt for hyggelig familieferie i rolige omgivelser - men stadig med let adgang til det pulserende ferieliv i Øster Hurup.
Helberskov og Odden byder på naturskønne omgivelser. Her er der kort adgang til såvel Kattegat som Danmarks måske smukkesteområde; Mariager fjord. I de lækre skovområder er der rigt med dyreliv, ligesom området er tilbagetrukket fra det levende turistliv i sommersæsonen. Altså finder man i Helberskov og Odden ro og hygge året rundt. Området ligger kun i kort afstand fra byen Als, hvor der findes gode indkøbsmuligheder med bl.a. slagter og bager. Søger man caféer og restauranter er disse at finde i de nærtliggende byer Hadsund og Øster Hurup, samt en enkelt i Als. Feriebyen Øster Hurup ligger desuden kun 10 min. Kørsel herfra.I Helberskov er der mulighed for gåture i den fantastiske skov, ved Helberskovbjerget eller turen kan gå til Als Odde, hvor der er mulighed for at gå ture ved vandet, en bid mad på Café Odden eller en tur på Vandski, Odden byder nemlig på en vandskiklub, hvor der er mulighed for både vandski eller en tur på bananen.
Desuden kan man I området ved Helberskov strand og Als Odde få en oplevelse, man ikke finder mange andre steder, nemlig en vadetur gennem havet til øen Mallorca.I mange år har denne ø eksisteret under navnet Als Rev, men er nu registreret som en ø, i folkemunde kaldet Mallorca. Når man kommer ud på øen, er det som at være på den lækreste sydhavs ø med det klareste vand og hvideste sand. Det tager ca. 20 minutter at gå ud til øen, som er 70.000 m2 og 1300 m lang. Jeg vil anbefale, at man går derud ved lavvande og ligeledes ind igen, specielt hvis
man har børn med. For selvom højvande ikke virker dybt for en voksen (for det meste) kan det godt være dybt og hårdt for et barn at gå ind igen, når vandstanden er steget. I Als kan man gå ud af molen og kigge ud over Kattegat.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Sælg din bolig
Tjek Boliglån

Troels Bove

Ejendomsmægler

troels@tom-pedersen.dk

30205891