Pris

1.095.000kr.

Ejerudgift pr. md.

1.799kr.


Juelsparken 4,

9210 Aalborg SØ

Ejerlejlighed, 69 m2

Fuldskærm

Rummelig ejerlejlighed med en flot udsigt fra altanen

Juelsparken 4, 9210 Aalborg SØ

I Gug i den sydlige del af Aalborg møder du denne veldisponerede ejerlejlighed, som kan bryste sig af en fantastisk udsigt fra den store, vestvendte altan. Boligen ligger i et roligt kvarter tæt på Aalborg Universitet og hverdagens behov. Indenfor venter dig en stor stue, et rummeligt køkken, et badeværelse og et walk-in-closet. Velkommen til.

Du flytter ind i et hyggeligt og velholdt kvarter med alt til hverdagen inden for rækkevidde. Bussen kører få minutters gang fra hoveddøren, og så er der også gåafstand til nærmeste indkøb. På cyklen når du tilmed nemt Aalborg Universitet og det naturskønne Østerådalen, som er en perfekt destination for løbeturen. Endelig er der knap fem kilometer til centrum, hvor et væld af shoppingmuligheder, spisesteder og kulturtilbud venter.

Lejligheden befinder sig i en velholdt ejendom fra 1969, hvor du bliver en del af en sund ejerforening. Området prydes af grønne arealer, og så kan du se frem til gratis parkering og et fælles motionsrum, ligesom du også får et skur til opbevaring.

Indenfor udfolder den anseelige stue sig med et dejligt lysindfald fra vinduespartiet og altandøren. Stuens gode størrelse giver dig frie hænder til at indrette rummet lige efter dine behov, og der kan let blive plads til både en seng, en sofasektion og et spisebord. Køkkenet er tilsvarende rummeligt og pænt indrettet med hvide elementer og de nødvendige hårde hvidevarer. Du vil også sætte pris på badeværelset med en muret bruseniche og mulighed for at tilslutte en vaskesøjle, og som en ekstra bonus får du et walk-in-closet.

Om sommeren kan du tilbringe de lune aftener på den vestvendte terrasse, der er overdækket og rummer både havemøbler og blomsterkrukker. Her kan du nyde den flotte udsigt og betragte solnedgangen i det fjerne.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Sælg din bolig
Tjek Boliglån

Carl Nielsen

Ejendomsmægler MDE - Partner

carl@maeglerringen.dk

20112666