Pris

- kr.

Ejerudgift pr. md.

- kr.


Jægerskoven 12,

9560 Hadsund

Fritidshus, 68 m2

Fuldskærm

Bjælkehus på stor naturgrund!

Jægerskoven 12, 9560 Hadsund

Flot klassisk sommerhus opført som bjælkehus og pænt vedligeholdt, med respekt for 'tanken om sommerhuslivet', hvor det enkle og praktiske kombineres, i de fantastiske rammer med masser af plads til familie og hyggestunder. Huset er placeret tilbagetrukket på den store og let kuperede grund, som ligger ugeneret fra naboer og støj. Her er altid en krog, der er ugeneret at finde.

Huset er opført i massive træbjælker, som giver huset et sundt og godt indeklima, mens de store vinduespartier og døre trækker lyset fint ind i de lyse rum og forener den omgivende terrasse flot med resten af huset. Alle rum og værelser i sommerhuset er opført til kip, hvilket medvirker til at sommerhuset opleves væsentlig større og indbydende end normalt. Her er luft at gøre med.

Selve huset er på 68 m2 og indeholder to gode værelser, et soveværelse, køkken med sammenhæng til stue, badeværelse og lille mellemgang. Herudover er der opført en fin garage med støbt gulv og et tilhørende brændeskur med plads til cykler, havemøbler m.v. Huset er løbende renoveret / passet og der er for under 10 år siden installeret ny Morsø brændeovn, ny varmepumpe, toilet og nye køkkenelementer.

Hele grunden er indhegnet, så både børn og eventuelle husdyr holder sig i nærheden af huset. På grunden er der små stisystemer som skaber en naturlig legeplads, og en mindre høj med tilhørende naturtrappe skaber det ideelle 'åndehul' for hængekøjen eller børnenes udkigspost.

Huset kræver ingen istandsættelse, udover at træterrasse synes en smule vejrbidt - og du får et fritidshus til dig og familien som I kan nyde i mange år fremover.

Als, Als Odde & Helberskov, som udgør Himmerlands syd-øst kyst, er en historisk oase som er et godt udgangspunkt for hyggelig familieferie i rolige omgivelser - men stadig med let adgang til det pulserende ferieliv i Øster Hurup.
Helberskov og Odden byder på naturskønne omgivelser. Her er der kort adgang til såvel Kattegat som Danmarks måske smukkeste område; Mariager fjord. I de lækre skovområder er der rigt med dyreliv, ligesom området er tilbagetrukket fra det levende turistliv i sommersæsonen. Altså finder man i Helberskov og Odden ro og hygge året rundt. Området ligger kun i kort afstand fra byen Als, hvor der findes gode indkøbsmuligheder med bl.a. slagter og bager. Søger man caféer og restauranter er disse at finde i de nærtliggende byer Hadsund og Øster Hurup, samt en enkelt i Als. Feriebyen Øster Hurup ligger desuden kun 10 min. Kørsel herfra.
I Helberskov er der mulighed for gåture i den fantastiske skov, ved Helberskovbjerget eller turen kan gå til Als Odde, hvor der er mulighed for at gå ture ved vandet, en bid mad på Café Odden eller en tur på Vandski, Odden byder nemlig på en vandskiklub, hvor der er mulighed for både vandski eller en tur på bananen. Desuden kan man I området ved Helberskov strand og Als Odde få en oplevelse, man ikke finder mange andre steder, nemlig en vadetur gennem havet til øen Mallorca.
I mange år har denne ø eksisteret under navnet Als Rev, men er nu registreret som en ø, i folkemunde kaldet Mallorca. Når man kommer ud på øen, er det som at være på den lækreste sydhavs ø med det klareste vand og hvideste sand. Det tager ca. 20 minutter at gå ud til øen, som er 70.000 m2 og 1300 m lang. Jeg vil anbefale, at man går derud ved lavvande og ligeledes ind igen, specielt hvis man har børn med. For selvom højvande ikke virker dybt for en voksen (for det meste) kan det godt være dybt og hårdt for et barn at gå ind igen, når vandstanden er steget.
I Als kan man gå ud af molen og kigge ud over Kattegat.
Sælg din bolig
Tjek Boliglån

Tom Pedersen

Indehaver - Ejendomsmægler & valuar

tom@tom-pedersen.dk

21824232