Pris

- kr.

Ejerudgift pr. md.

- kr.


Halvrebene 92,

9560 Hadsund

Fritidshus, 93 m2

Fuldskærm

Velholdt sommerhus i Halvrebene - tæt på havet!

Halvrebene 92, 9560 Hadsund

Midt imellem Als og Helberskov finder vi det dejlige og altid eftertragtede sommerhusområde Halvrebene!

Pænt og velholdt sommerhus, beliggende i Halvrebene, i 3. række fra havet, hvortil der er kik fra huset. Der er tale om et indbydende, lyst og velindrettet sommerhus, med en rigtig fin terrasse, der går næsten hele vejen rundt om huset. Grunden er nem at passe, idet den er beklædt med græs og lidt vildt/naturlig bevoksning.

Man ankommer til husets fine terrasse, som er afskærmet af en flot enkel og elegant frostet glas afskærmning, integreret i en let galvaniseret stålkonstruktion, med en elegant låge i. Herfra adgang til huset, som INDEHOLDER: Pænt og velholdt køkken i åben forbindelse til stuen og med gråmalet plankegulv og en dejlig spiseplads, som er sænket et lille trin ned. Det virker ret godt!
Herudover et værelse med gråmalet plankegulv og udtrækssofa. Indbydende og lys opholdsstue med gråmalet plankegulv og brændeovn samt udgang til terrassen. Værelse med gråmalet plankegulv. Soveværelse med gråmalet plankegulv, skab og udgang til terrassen. Pænt lyst badeværelse med bruseniche.

Endvidere indbygget rum / depot med køjeseng, som sagtens kan integreres i selv huset, hvorved der bliver hele 8 sovepladser i huset.

Udover elvarmen, har man både en brændeovn samt en varmepumpe med frost fri funktion til sin rådighed, for at opretholde varmen i huset.

Fritliggende skur til redskaber og brænde.

Man ankommer til et pænt sommerhus, som virker ret interessant og indbydende - indvendigt er det endnu mere tiltrækkende!

SÅ KOM ENDELIG OG KIG - RING ALLEREDE NU OG BESTIL EN FREMVISNING PÅ TLF. 70 25 66 00 - VI STÅR KLAR ALLE UGENS 7 DAGE!!!...

Als, Als Odde & Helberskov, som udgør Himmerlands syd-øst kyst, er en historisk oase som er et godt udgangspunkt for hyggelig familieferie i rolige omgivelser - men stadig med let adgang til det pulserende ferieliv i Øster Hurup.
Helberskov og Odden byder på naturskønne omgivelser. Her er der kort adgang til såvel Kattegat som Danmarks måske smukkeste område; Mariager fjord. I de lækre skovområder er der rigt med dyreliv, ligesom området er tilbagetrukket fra det levende turistliv i sommersæsonen. Altså finder man i Helberskov og Odden ro og hygge året rundt. Området ligger kun i kort afstand fra byen Als, hvor der findes gode indkøbsmuligheder med bl.a. slagter og bager. Søger man caféer og restauranter er disse at finde i de nærtliggende byer Hadsund og Øster Hurup, samt en enkelt i Als. Feriebyen Øster Hurup ligger desuden kun 10 min. Kørsel herfra.
I Helberskov er der mulighed for gåture i den fantastiske skov, ved Helberskovbjerget eller turen kan gå til Als Odde, hvor der er mulighed for at gå ture ved vandet, en bid mad på Café Odden eller en tur på Vandski, Odden byder nemlig på en vandskiklub, hvor der er mulighed for både vandski eller en tur på bananen. Desuden kan man I området ved Helberskov strand og Als Odde få en oplevelse, man ikke finder mange andre steder, nemlig en vadetur gennem havet til øen Mallorca.
I mange år har denne ø eksisteret under navnet Als Rev, men er nu registreret som en ø, i folkemunde kaldet Mallorca. Når man kommer ud på øen, er det som at være på den lækreste sydhavs ø med det klareste vand og hvideste sand. Det tager ca. 20 minutter at gå ud til øen, som er 70.000 m2 og 1300 m lang. Jeg vil anbefale, at man går derud ved lavvande og ligeledes ind igen, specielt hvis man har børn med. For selvom højvande ikke virker dybt for en voksen (for det meste) kan det godt være dybt og hårdt for et barn at gå ind igen, når vandstanden er steget.
I Als kan man gå ud af molen og kigge ud over Kattegat.
Sælg din bolig
Tjek Boliglån

Tom Pedersen

Indehaver - Ejendomsmægler & valuar

tom@tom-pedersen.dk

21824232