Pris

1.495.000kr.

Ejerudgift pr. md.

1.727kr.


Gudumvej 66,

9260 Gistrup

Villa, 183 m2

Fuldskærm

Flot moderniseret familievilla tæt på Aalborg

Gudumvej 66, 9260 Gistrup

Har DU og din familie lyst til at bo med kun et kvarters kørsel til centrum af Aalborg by - og så til en helt anden pris end i Gistrup, Klarup og Storvorde?

JA, så kunne jagten på DIN fremtidige bopæl såmænd sagtens slutte allerede her?

På Gudumvej, i hyggeligt landbymiljø i byen Vaarst sydøst for Aalborg, finder vi denne store og idylliske villa, som er opført i 1905. Ejendommen er over årene løbende vedligeholdt og kraftigt opgraderet - dog uden at miste sit autentiske præg og sin originalitet, så det er et hus, som i dén grad byder på hygge, varme og sjæl! Samtidig bevirker den løbende modernisering, at villaen fremstår indflytningsklar og i rigtig flot stand, hvilket også afspejler sig i en tilstandsrapport med ganske få bemærkninger!

Den store familievilla rummer hele 183 gode og velindrettede boligkvadratmeter, fordelt i to plan - henholdsvis 112 kvm. i stueplan, og 71 kvm. på førstesalen, og dermed masser af muligheder for hele familien!

Ejendommen er skønt beliggende på en 719 kvm. stor familievenlig grund, med lille granitbelagt forhave og en delvist lukket og pænt afskærmet baghave, hvor man kan have sin helt egen lille oase med ro og privathed! Haven er primært udlagt med græsplæne og enkelte træer/buske/bede, og rummer god plads til både leg, aktiviteter, hygge og afslapning! Der er bl.a. etableret en dejlig stor solvendt terrasse, som er stenbelagt og med masser af plads til både grillen, havemøblerne og solsengene, og samtidig optimalt placeret lige udenfor husets indgangsparti samt køkken/alrummet!

Lige overfor huset finder vi et dejligt græsbelagt fællesareal med grill, borde-/bænkesæt mv. Tillige også fri udsigt over de åbne marker, mens cykelstien på den gamle jernbane mellem Aalborg og Hadsund også er at finde lige i ”baghaven”!

Villaen indeholder følgende:
STUEPLAN - Entré med nyt klinkegulv og vaskemaskine. Stort værelse. Lækkert nyt badeværelse fra 2019, med bruseniché og gulvvarme. Stort og flot køkken/alrum med god plads til den store familie. Hyggelig og stor opholdsstue med brændeovn. I en del af stuen kunne der evt. indrettes et ekstra værelse, alt efter behov? I stuen finder vi også den ”herskabelige trappe” til førstesalen!
FØRSTESAL - Trappeopgang/stort repos. Badeværelse med bruseniché. Desuden 3 store og regulære værelser. Etagen er karakteriseret ved synlige bjælker og lofter til kip, dog et enkelt værelse undtaget!

Huset opvarmes med fjernvarme, suppleret med brændeovn!

Udenfor finder vi granitbelagt indkørsel med gode parkeringsmuligheder. Endvidere stor regulær carportbygning med tilhørende depotrum og værksted. Så her er både gode muligheder for den lille handyman og desuden god plads til opbevaring af fx. havemøbler, haveredskaber, grill, cykler mv.

HER ER KORT SAGT EN SÆRDELES SPÆNDENDE FAMILIEVILLA MED MASSER AF MULIGHEDER, SÅ KOM ENDELIG OG KIG - RING ALLEREDE NU OG BESTIL EN FREMVISNING PÅ TLF. 70 25 66 00 - VI STÅR KLAR ALLE UGENS 7 DAGE!!!...

Samtidig også lige lidt nyttig info om byen Vaarst og området:

Vaarst er en meget velfungerende og aktiv landsby, karakteriseret ved fællesskab og sammenhold. Byen byder bl.a. på et rigt og alsidigt foreningsliv. Den smukke omkringliggende natur indbyder til gå-, løbe- og cykelture.
I byen finder vi bl.a. også et skønt rekreativt område, ”Vaarst-Uret”!

Læs meget mere om den hyggelige landsby på: www.vaarst.dk
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Sælg din bolig
Tjek Boliglån

Henrik Bundgaard

Ekstern sælger

henrik@tom-pedersen.dk

60613711