Købsaftale underskrevet

Pris

- kr.

Ejerudgift pr. md.

- kr.


Elmesvinget 1,

9574 Bælum

Villa, 135 m2

Fuldskærm

Særdeles fint og velpasset parcelhus i Bælum!

Elmesvinget 1, 9574 Bælum

På Elmesvinget i Bælum kan vi præsentere denne velpassede og velindrettede étplans-villa fra 1986. Det fine parcelhus har kun haft én ejer, som har passet særdeles godt på huset både ude og inde - senest er det for kun 9 år siden opgraderet med nyt tag og øget isolering i loftsrummet! Samtidig er ejendommens placering fantastisk god, idet der er UNDER 500 meter til både SFO, skole, dagligvareforretning og idrætsfaciliteter!

Villaen rummer 135 gode boligkvadratmeter, optimalt indrettet uden nogen form for spildplads - og med bl.a. 3 værelser/soverum!

Huset er skønt beliggende på en 900 kvm. stor familievenlig grund, i dejligt roligt og lukket parcelhuskvarter. Haven er primært udlagt med græsplæne - omkranset af hæk, og ellers med både bede, buske og træer! En have med god plads til både leg, aktiviteter, hygge og afslapning! Der er bl.a. etableret en mindre solvendt terrasse med læmur og belagt med herregårdssten, denne med udgang direkte fra stuen! Udover at være tæt på ”alting” i Bælum by ligger den attraktive udstykning Elmesvinget bogstavelig talt lige op til åbne marker og skov!

Huset indeholder følgende:
Bryggers/baggang med klinkegulv og gulvvarme, og med god plads til sko og overtøj. Desuden god bord- og skabsplads, ligesom diverse installationer, vaskemaskine mv. er placeret her. Stort pænt lyst køkken i bøgetræ og med god spiseplads. To dejlige stuer indrettet som henholdsvis spise- og opholdsstue, og kun adskilt af dobbelt franske skydedøre. Forgang/fordelingsgang. Dejligt stort badeværelse med både badekar og muret bruseniché, her er tiltænkt gulvvarme, men denne er pt. defekt og derfor afproppet! Stort soveværelse samt 2 gode og regulære ekstra værelser! Hele huset fremtræder lyst og venligt, karakteriseret ved gode lysindfald fra de mange og store vinduer!

Udenfor finder vi fin grusbelagt indkørsel med god parkeringsplads. Endvidere muret garage på 33 kvm. - denne har en god dybde, så der i den bageste del er fin plads til fx. havemøbler, haveredskaber, grill, cykler mv.

Huset er blevet klassificeret med det glimrende energimærke C, og opvarmes med billig fjernvarme!

HER ER KORT SAGT ET DEJLIGT OG VELBELIGGENDE PARCELHUS, SÅ KOM ENDELIG OG KIG - RING ALLEREDE NU OG BESTIL EN FREMVISNING PÅ TLF. 70 25 66 00 - VI STÅR KLAR ALLE UGENS 7 DAGE!!!...

Samtidig også lige lidt nyttig info om byen Bælum og området - og husk så også at se dén lille video om Bælum, som ligger på vores hjemmeside:

Bælum er en meget velfungerende landsby, hvor man i modsætning til mange andre mindre byer har ALT lige ved hånden, ligesom der bor rigtig mange yngre mennesker i den aktive landsby. Bælum har en rigtig god og velfungerende købmandsforretning, som i 2016 er udvidet kraftigt, idet et nyt stort butikshus er opført - dette er i dén grad en væsentlig fremtidssikring af byen! Desuden er der i byen bl.a. benzintank, motionscenter, frisør, pizzeria, dagpleje, børnehave, folkeskole, efterskole, plejehjem/ældrecenter og idrætshal samt et meget aktivt foreningsliv, som byder på bl.a. fodbold, håndhold, badminton, bordtennis, gymnastik, tabata, løb og tennis. Tillige er der både Borgerforening, Øl-laug og en meget aktiv kulturforening - Kulturmøllen Bælum - som henover året afholder en række arrangementer, primært i den smukke Bælum Skovpavillon, beliggende et stenkast fra den ligeså idylliske Kildesø.

Ydermere er Bælum omkranset af den smukkest tænkelige og alsidige natur - bakket terræn og masser af skov og stier, som indbyder til gå-, løbe- og cykelture.

Seneste tiltag i området er, at der nu også er etableret et egentligt klyngesamarbejde mellem landsbyerne i den østlige del af Rebild Kommune - Rebild Øst Klyngen! Endnu et synligt bevis på et område karakteriseret ved stor aktivitet, engagement, sammenhold og fællesskab!

Bælum er i øvrigt centralt beliggende med ca. en halv times kørsel til både Aalborg, Hobro og Randers - fx kun 15-20 minutters kørsel til Aalborgs syd- og østlige erhvervs- og vidensområder, hvor man bl.a. også finder det nye såkaldte Super-Sygehus!