Pris

695.000kr.

Ejerudgift pr. md.

1.044kr.


Egelunden 32,

9560 Hadsund

Fritidshus, 60 m2

Fuldskærm

Charmerende og velpasset sommerhus - beliggende på skøn naturgrund!

Egelunden 32, 9560 Hadsund

Kære køber, her har vi fornøjelsen af at kunne præsentere et ”rigtigt sommerhus” - beliggende i det altid attraktive og populære sommerhusområde Egelunden i Helberskov!

Allerede når man ankommer til huset, bliver man i godt humør og får smil om læben - vi er flere gange blevet mødt af fasankokken, som kommer gående meget majestætisk, ganske som om han ejer hele stedet - og samtidig har husets glade stærke gule farve og den flotte kontrast til det røde tag bare i sig selv en smittende effekt på ens humør!

Sommerhuset bærer husnummeret 32, og er fredeligt og roligt placeret på en lukket stikvej - i lige linje kun ca. 400 meter fra havet!

Huset byder både ude og inde på hygge, sjæl og originalitet - det er opført i 1972, og er ellers løbende vedligeholdt og opgraderet, så det fremstår knivskarpt og meget velpasset! Det rummer i alt 60 velindrettede kvm. - med bl.a. 3 værelser. Huset er opført som et vinkelhus, hvor den ene fløj består af køkken og stue, mens værelserne og badeværelset er samlet i den anden! Alt fremtræder lyst og venligt og med gode store vinduespartier!

Sommerhuset er beliggende på en fantastisk skøn naturgrund på 1.200 kvm. - kort sagt én af de bedste, vi til dato har set i Egelunden! Haven er etableret med græsplæne og god plads til aktiviteter for hele familien, ligesom haven byder på forskellige hyggekroge rundt om huset og en dejlig stor overdækket træterrasse mod syd/vest, placeret i vinklen, som er naturligt skabt af husets to fløje! Der er lysnet og åbnet fantastisk godt op omkring selve huset - men alligevel fremtræder grunden dejligt delvist lukket, flot omkranset af buske og træer!

Sommerhuset INDEHOLDER: Hyggeligt lyst køkken i åben forbindelse med stor stue, der rummer god plads til både spise- og opholdsafdeling. Dette er husets hjerte, og er karakteriseret ved dejligt lysindfald fra de store vinduespartier og en deraf følgende hyggelig og rar stemning. I husets anden afdeling finder vi entré/fordelingsgang, badeværelse med klinkegulv og brusebad, samt 3 værelser, det ene pt. indrettet med køjeseng. Begge husets ”afdelinger” har særskilt indgang fra/udgang til den overdækkede terrasse. Sommerhuset er el-opvarmet, og har desuden brændeovn! Der er mulighed for tilslutning til fibernet!

Udover de 60 kvm. bolig byder huset på et 23 kvm. stort indbygget udhus, hvor kun fantasien sætter grænsen for anvendelsesmulighederne? Her er bl.a. husets vaskemaskine pt. placeret - og der er lyst og venligt pga. ovenlysvinduer! Der er direkte indgang til udhuset fra køkken/stue via en foldedør, og samtidig er der yderligere to særskilte indgange direkte fra haven, disse placeret på hver sin side af huset!

Tillige carport med både redskabsrum og brændeskur - så her er pladsen til fx haveredskaber, plæneklipper, havemøbler, grill, cykler mv.

Alt indbo i sommerhuset medfølger, herunder møbler, inventar, hårde hvidevarer mv.

Området omkring Helberskov og Als Odde er et utrolig naturskønt sted, som specielt henvender sig til DIG, som elsker fred og ro! Her er et fantastisk rigt dyreliv overalt i området! Området, der ligger ved både Kattegats kyst og tæt på smukke Mariager Fjord, indbyder til dejlige gå-, løbe- og cykelture i det naturskønne terræn eller en fiske-/sejltur i bølgen blå! Fra sommerhuset her i Egelunden er der desuden kun få kilometer ind til Als by, som har alt i dagligvareindkøb! Søger man caféer og restauranter er disse at finde i de nærtliggende byer Øster Hurup og Hadsund!

VI GLÆDER OS TIL AT FREMVISE SOMMERHUSET - RING ALLEREDE NU OG BESTIL EN FREMVISNING PÅ TLF. 70 25 66 00 - VI STÅR KLAR ALLE UGENS 7 DAGE!!!...
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Sælg din bolig
Tjek Boliglån

Henrik Bundgaard

Ekstern sælger

henrik@tom-pedersen.dk

60613711