Pris

2.695.000kr.

Ejerudgift pr. md.

2.475kr.


Bavnehøj 57,

9210 Aalborg SØ

Villa, 155 m2

Fuldskærm

TOTALRENOVERET ETPLANSVILLA MED UDESTUE - LYS OG RUMMELIG

Bavnehøj 57, 9210 Aalborg SØ

Se her! Jeg er en totalrenoveret etplansvilla i sin fineste alder, der har gennemgået en fantastisk forvandling, så jeg i dag kan tilbyde jer de bedste rammer. Jeg leder efter familien, der vil fylde mine rum med liv og glæde i hverdagen, hvor min gode planløsning og behagelige gulvvarme vil bidrage til en nem, varm og overskuelig tilværelse.

Lad mig først introducerer jer for mit kæmpe køkken-alrum, der ligger i åben forbindelse med stuen. Gennem køkkenvinduerne har I en fantastisk udsigt over kvarteret, da jeg ligger højt i terrænet, og jeg er selv meget imponeret over mit køkken, der med sit stilfulde udtryk giver noget helt særligt til dagligdagen. Ja, ja, der er selvfølgelig også installeret alt i hårde hvidevarer, hvis I går op i de praktiske detaljer - for dem er der også styr på. Ligesom alle mine tre værelser er opført med skabsplads, og desuden har jeg hele to badeværelser, hvoraf det ene ligger lige ved soveværelset. Stuen er nu det bedste rum efter min mening, og jeg ved, I vil få mange hyggelige timer til at gå foran brændeovnen - her kan I rigtigt slappe af efter en travl dag. Udestuen kan selvfølgelig også noget med sine brede vinduespartier, der giver et dejligt kig til haven, og ellers er mine 155 m2 indrettet med et godt bryggers.

Oprindeligt er jeg bygget i 1969 med tilhørende garage, og jeg har en flot anlagt have, der er lukket. Her kan I ganske ugenert slappe af på terrassen mod sydvest, der får sol eftermiddag og aften, og jeg ved, at der kan holdes nogle hyggelig grillfester på denne matrikel med god mad og snak til langt ud på sommernatten, for jeg har selv hørt det. Ser jeg ikke skøn ud fra vejen? Hvis jeg selv skal sige det, giver jeg et godt førstehåndsindtryk med lidt terrasse foran huset og en skråning, der er plantet til. Det kan godt være, jeg ikke er beskeden, men til gengæld er jeg rummelig!

Min beliggenhed vil glæde jer, for Visse er nu noget af det hyggeligste. Byen har både indkøb og daginstitution, mens de ældre børn nemt kommer i skole i Gug, og så ligger den lige ved Kongshøj Skov, hvor jeg har hørt, der er helt vidunderligt. Det vil også være nemt at komme på motorvejen, der kan tage jer meget langt væk hjemmefra - eller blot ind til Aalborg, hvor der altså ikke er lige så rart som her.

Jeg håber inderligt, at jeg har vakt jeres interesse.

De bedste hilsner,
Bavnehøj 57
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Sælg din bolig
Tjek Boliglån

Carl Nielsen

Ejendomsmægler MDE - Partner

carl@maeglerringen.dk

20112666