Glerupvej 94, Glerup, 9560 Hadsund

Charmerende 2 vær landsbyvilla i Glerup.

Velkommen til Glerupvej 94!  
 
Her får du en hyggelig landsbyvilla på 90 kvm. Ejendommen er beliggende i landsbyen Glerup i dejlige naturskønne omgivelser. Her er kort afstand til Hadsund via Aalborg landevejen. Villaen ligger tilbagetrukket fra vejen og på en lille bakke, der er omkranset af træer og beplantning - hvilket skaber følelsen af privatliv samt fred og ro i de dejlige naturskønne omgivelser.  
 
Selve villaen byder på en entré, hvorfra der er adgang til det ene af villaens to værelser. Desuden er der et soveværelse med fast skab samt skrivebord som er indbygget i rummet. Begge værelser er med gulvtæppe. Der er desuden et tidløst badeværelse holdt i hvide og lyse farver, med god skabsplads samt bruseniche. Køkkenet er godt indrettet så der er plads til spiseafdeling. Selve køkkenet er et unikt ældre opmuret køkken med lyse træ låger, hvilket med dets originale opmurrde detaljer fremstår charmerende og hyggeligt. Køkkenet er løbende vedligeholdt så det fremstår pænt og virker. Villaens hjerterum må siges, at være den dejlige syd-/vestvendte stue med et dejligt lysindfald. Stuen har en god størrelse med plads til sofaafdeling samt spiseafdeling. Ydermere er der fyrrum/disponibelt rum med oliefyr, som der er adgang til fra villaens baggang/bryggers.  
 
Villaen ligger højt placeret og tilbagetrukket fra vejen på en ugenert grund på 1.470 kvm. Grunden er indrettet således, at størstedelen af grunden er placeret på toppen af en bakke, hvoraf villaen og garagen også er placeret, så man er hævet over de omkringliggende naboer - hvilket skaber en skøn udsigt over den omkringliggende natur. Haven er primært udlagt med græs og omkranset af træer og beplantning, hvilket skaber følelsen af privatliv i den lukkede have.  
 
Foruden selve villaen er der også opført en garage på 39 kvm i år 1999. Den ene del af garagen har loft til kip og den resterende del er indrettet med loftrum til opbevaring. Tidligere har der bl.a. været lift til biler monteret i garagen. Her er fint plads til to biler, opbevaring, værksted m.m. - mulighederne er mange. Garagen har hele 2 porte.  
 
Huset opvarmes via oliefyr, som er at finde i ejendommens fyrrum, desuden er der på ejendommen også en indendørs olietank.  
 
Landsbyvillaen er beliggende i den lille hyggelige landsby Glerup i naturskønne omgivelser. Glerup ligger blot 5 km fra Hadsund og på blot få minutter når du til Hadsund-Aalborg landevejen. Byen Glerup har desuden et rigtig godt lokalsamfund.  
 
Lyder dette som dit drømmehus, så tøv endelig ikke med at kontakte os på 70 25 66 00 - Vi står klar til at fremvise boligen alle ugens 7 dage!

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Vi er DIN lokale ejendomsmægler

Det at handle bolig er en omfattende tillidssag imellem køber, sælger og mægler.

Hos mæglerringen mener vi, at en høj serviceydelse og et ihærdigt engagement er afgørende faktorer for et godt samarbejde og et godt resultat.

Bestil en gratis vurdering af din bolig

Andre boliger til salg