Haslevgaarde Strand 29, Øster Hurup, 9560 Hadsund

Velpasset sommerhus på vandsiden syd for Øster Hurup!

I det attraktive og veletablerede sommerhusområde Haslevgårde, syd for Øster Hurup - nærmere bestemt på Haslevgaarde Strand! - finder vi dette dejlige sommerhus fra 1962, hvor alt fremtræder lyst, venligt og særdeles velpasset. Sommerhuset er på 68 kvm. og fremstår knivskarpt, malet i en klassisk sort farve med flot kontrast til de hvide vinduer og døre. Huset har henad vejen fået en tilbygning, som har øget kapaciteten, og er samtidig løbende blevet kælet for og nænsomt vedligeholdt, bl.a. med nyt tagpap.

Sommerhuset ligger på vandsiden, og er placeret på en dejlig overkommelig grund på 721 kvm. Haven er særdeles pæn og hyggelig, nærmest som en lille ”oase”, der på grund af sin trekantede facon bringer noget helt ”anderledes”, end vi er vant til at se! Haven er udlagt med en mindre græsplæne, flot krydret med træer og buske, flagstang og bålsted. Både mod øst og syd er der etableret fine stenbelagte terrasser, ligesom der er en god overdækket træterrasse med direkte udgang fra stuen. Med andre ord kan solen faktisk nydes rundt om huset lige fra tidlig morgen til sen aften! Grunden er tillige indhegnet, og der er etableret en støjvold mod vejen! Kort sagt et skønt "rigtigt" sommerhus, hvor man straks føler sig velkommen og fornemmer hygge, sjæl og charme!

Sommerhuset INDEHOLDER: Man gør typisk sin entré i huset via overdækket indgang mod øst, hvorfra vi kommer direkte ind i entré/fordelingsgang. Via husets lyse og venlige køkken kommer vi videre til stor stue med god plads til både spise- og opholdsafdeling. I husets modsatte ende finder vi badeværelse med bruseniché, mindre kammer samt to store regulære værelser. Sommerhuset er el-opvarmet, men byder også på brændeovn.

Udenfor finder vi nyere anneks fra 2007 samt indbygget udhus/redskabsrum, hvor der er god plads til opbevaring af fx. havemøbler, haveredskaber, grill, cykler mv.

Fra dette dejlige sommerhus er du tæt på havet - der er nærmere bestemt kun ca. 400 meter til Kattegats blå bølger! Tag cyklerne frem og prøv den fine nye cykelsti mellem Øster Hurup og Als - der er de fineste indkøbsmuligheder i begge byer, som ligger få minutter væk! I øvrigt finder vi i den spændende og pulserende sommerby Øster Hurup bl.a. feriecenter med ferieboliger, tennisbaner og vandland samt idyllisk havn, restauranter, legeland, bowlingcenter og et væld af øvrige butikker.

VI GLÆDER OS TIL AT FREMVISE SOMMERHUSET - RING ALLEREDE NU OG BESTIL EN FREMVISNING PÅ TLF. 70 25 66 00 - VI STÅR KLAR ALLE UGENS 7 DAGE!!!...

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.