Elisevej 4, Vejgård, 9000 Aalborg

STOR OG VELINDRETTET VEJGÅRD-VILLA – PERFEKT TIL BØRNEFAMILIEN

Villaen hvor det bare ikke, bliver bedre, så unik at det skriger til himmelen, så hvem kommer først…

Denne velindrettede etplansvilla på Elisevej 4 nær Aalborg byder på hele fem potentielle soveværelser og står altså som skræddersyet til den pladskrævende familie med børn – og ønsker I samtidig et lyst og præsentabelt hjem i Vejgårds trygge villakvarter, så må denne bolig lige være sagen.

Murstensvillaen fra 1974, der prydes af nyere vinduer og tegltag, udmærker sig med en delvist muret garage på 33 kvadratmeter, et isoleret udhus på 16 kvadratmeter, en flot anlagt indkørsel og en privat have med flere skønne terrassemiljøer. Selve huset praler af 167 velindrettede kvadratmeter, hvoraf den rummelige stues skønne lysindfald fungerer som et oplagt samlingspunkt i samspil med den lyse og charmerende udestue, der har direkte adgang til haven. Køkkenet står skarpt med flotte materialer og opvaskemaskine, og hvis I ønsker det, kan I rive en væg ned for i stedet at få et stort køkken-alrum.

Vi skal også runde villaens entré med vaskemaskine og tørretumbler samt et topmoderne badeværelse med gulvvarme og separat bruseniche. En af boligens bedste kvaliteter er dog de mange potentielle soveværelser – I får nemlig hele fem af slagsen til rådighed, hvorfor her er god plads til forældresoveværelse, børneværelser og kontorpladser.

På Elisevej 4 får I glæde af et roligt villakvarter med masser af sammenhold og fællesskab. Vejgård er en bydel i Aalborg, og derfor er der ikke langt til alle byens muligheder. Det tager for eksempel ti minutter at gå til den nærmeste indkøbsmulighed, SPAR, og på vejen støder I på Filstedvejens Skole samt Børnehaven Doravej – for bare at nævne et par enkelte nedslag. Bydelen tilbyder også et væld af grønne, rekreative områder, og med kun få minutters gang til bussen kommer I nemt rundt omkring. Fra adressen på Elisevej får I også cykelafstand til Aalborg Universitet samt det kommende universitetshospital, mens en motorvejstilkørsel i nærheden gør, at I hurtigt får adgang til alle Nordjyllands fristelser – blandt andet Aalborg Centrums væld af butikker.

Kontakt så for en uforpligtende fremvisning på telefon 98132666.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.