Storegade 19A, 1., 9560 Hadsund

Ejerlejlighed i 2 plan - Beliggende i byens centrum!

Super god og stor ejerlejlighed i 2 plan, beliggende lige midt i byen. Mere centralt bliver det ikke. Her får du plads på 1. parket til alle byens faciliteter med et stenkast til optimale indkøbs muligheder, gågaden og fjorden. Herudover kort afstand til rutebilsstationen, lystbådehavnen og bøgeskoven.   Man kan populært sige: "Her får du det hele til det halve".   Ejerlejligheden INDEHOLDER: Fra den fælles opgang er der direkte adgang / indgang til lejlighedens entre, hvorfra der er 3 trin op til den repos, der bl.a. fører videre op ad trappen. Spisekøkken med god skabsplads og alt hvad man behøver, for at skabe sig det perfekte måltid og samtidig rydde pænt op efter sig bagefter. Dejlig stor og lys opholdsstue med tæppe belagte gulve. Fjernsynsstue (evt. soveværelse) med gulvtæppe. De 2 stuer er adskilt af fransk dør (dobbelt glasdør med sprosser i). Trappen der fører til 2. sal, er tæppebelagt og går på halvvejen forbi den dejlige havestue / vinterhave, som ligger på afsatsen midt mellem 1. og 2. sal.   På 2. salen findes: Fordelingsgang med tæppe. Dejligt badeværelse med bruseniche og lyse / hvide gulv fliser. Fra badet adgang til husets soveværelse med indbyggede skabe. Stort lyst værelse med skab og tæppe. Værelse (som anvendes til værksted / hobbyrum) med indbyggede skabe og plankegulv.   En perfekt nem og rummelig boilg - i centrum af byen!   Hadsund er en historisk by beliggende i smukt kuperet terræn med bøgeskove og helt ned til sceneriske Mariager fjord. Hadsund udmærker sig ved, at have stort set alt indenfor butikker med bl.a. en hyggelig gågade og biograf, rigt foreningsliv, nyere moderne skole samt et væld af fritidsaktiviteter. Er du til sejllads, motocross, fodbold eller noget derimellem, så finder du det her. Hadsund er beliggende i overkommelig afstand mellem Aalborg, Hobro og Randers. Byen må derfor betragtes som et godt valg for pendlerfamilien, der ønsker et nærværende lokalsamfund med ideelle forhold for børn og unge.  I Hadsund er der flere forskellige muligheder for gåture, hvis man er til dyreliv og eventuelt har små børn, er Dyrehaven et fantastisk sted. Hadsund dyrehave ligger som en lille, grøn oase midt i Hadsund. Her kan I se hjorte og kæle med gederne. Derudover kan man gå en tur langs fiskerihavnen og hen til det nye havnebassin.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Vi er DIN lokale ejendomsmægler

Det at handle bolig er en omfattende tillidssag imellem køber, sælger og mægler.

Hos mæglerringen mener vi, at en høj serviceydelse og et ihærdigt engagement er afgørende faktorer for et godt samarbejde og et godt resultat.

Bestil en gratis vurdering af din bolig

Andre boliger til salg