Søkrogen 6, Fjelsø, 9620 Aalestrup

Charmerende villa i aktiv landsby med friskole

Charmerende villa i aktiv landsby med friskole
En charmerende rødstensvilla, en sydvendt have og en attraktiv adresse i den lille landsby, Fjelsø - det er, hvad der venter jer her på Søkrogen 6, hvor I nu kan sætte et dejligt punktum for boligjagten. Det kan være alt fra parret til den lille børnefamilie, der inden længe folder tilværelsen ud her på adressen. I bydes velkommen hjem af en klassisk villa, der præsenterer sig med gesims, småsprossede vinduer og en facade udført i røde mursten. Huset er opført i 1947, og det fremstår velholdt. Indendøre møder I en bolig, hvis 120 m2 fordeler sig over to pæne etager med en hyggelig atmosfære. Førstesalen er dedikeret til to værelser og et gennemgangsværelse med indbygget skabsplads. Nedenunder råder stueetagen bl.a. over to indgangspartier samt et stort, lyst flisebadeværelse, der er indrettet med bruseniche og vaskefaciliteter. Dertil kommer de vigtigste rum af dem alle, nemlig boligens dejlige opholdsrum, som tæller et stilrent køkken og to stuemiljøer, der giver jer god plads til at samles. Den ene stue fuldendes af en fin karnap, og her kan I oplagt indrette en spiseafdeling, mens I i den tilstødende stue kan give plads til en hyggelig sofaafdeling foran brændeovnen. Hjemmet bærer præg af løbende vedligeholdelse, så det bliver nemt for jer at gøre boligen til jeres egen. I stuen åbner en dobbeltdør direkte op til udelivet i jeres grønne have, hvor en sydvendt fliseterrasse inviterer på mange gode soltimer; her er ligeledes opsat en markise, der kan sørge for skygge. På grunden finder I desuden en indkørsel, en carport og et fint anneks med mange indretningsmuligheder. Alt det ligger trygt og godt i den hyggelige landsby, Fjelsø, hvor I bliver en del af et aktivt lokalmiljø med friskole, daginstitution, gadekær og gang i foreningslivet. Det er en god base for eksempelvis børnefamilier, og fællesskabet trives, når man mødes til bl.a. julemarked, bankospil, søfest og meget andet. Velkommen til Søkrogen 6.

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Vi er DIN lokale ejendomsmægler

Det at handle bolig er en omfattende tillidssag imellem køber, sælger og mægler.

Hos mæglerringen mener vi, at en høj serviceydelse og et ihærdigt engagement er afgørende faktorer for et godt samarbejde og et godt resultat.

Bestil en gratis vurdering af din bolig

Andre boliger til salg