Granborg 25, Helberskov, 9560 Hadsund

Godt sommerhus med mange muligheder!

Leder du efter et godt sommerhus, i rolige og naturlige omgivelser, med mange muligheder? - Så kan du godt indstille jagten...nu!  
 
På Granborg 25 beliggende i Helberskov finder I dette skønne og hyggelige sommerhus som byder på HELE 127 lyse og velindrettede kvadratmeter, beliggende på en 2.792 kvadratmeter stor grund. Her får du et godt og velpasset sommerhus, som virkelig indbyder til hyggeligt samvær med familie og venner såvel ind og ude. 
 
Velkommen indenfor til 127 velindrettede kvadratmeter. Huset byder på et godt lyst køkken-alrum med god bordplads. Herfra er der god mulighed for at kokkerere alt imens man nemt kan holde samtalen kørende med resten af familien. Stuen er i en god størrelse og med godt lysindfald fra det store vinduesparti i gavlen. Her er der direkte udgang til en sydvendt terrasse. I stuen er der ligeledes både en sofaafdeling, hvor der er god plads til at slappe af efter en lang dag og ligeledes finder du også en spiseafdeling i stuen. Fra køkken-alrummet er der adgang til en fint badeværelse i lyse elementer, med både spa og sauna. I underetagen finder du desuden en nyere afdeling, der byder på et godt badeværelse, med flotte grå fliser, muret bruseniche og sauna. Herfra er der et godt stort "master bedroom". 
 
Værd at bemærke ved dette skønne hus er, at der er 2 førstesale. En over det nyere badeværelse samt en over køkken-alrummet. Den ene førstesal byder på 2 gode regulære værelser, hvor det ene har udgang til en sydvendt altan. Den anden førstesal byder på en ekstra stue, som med enkelte midler kan etableres til et ekstra værelse, så man i alt kan have 8 sovepladser i huset.
 
Udendørsarealer er der rigeligt af da grunden byder på 2.792 kvadratmeter som primært er udlagt til græsplæne, så det kræver ikke grønne fingre for at passe grunden. Her indbyder haven til leg, boldspil og hygge med familien, i rolige omgivelser. Grunden er omkranset af træer, så man får godt med privatliv i haven. Udenfor finder du desuden en god carport med redskabsrum i forlængelse heraf, hvor der er god mulighed for at opbevare havemøbler, plæneklipper, haveredskaber, grill cykler mv. herover vinteren.
 
Huset opvarmes med varmepumpe, elvarme samt brændeovn.
 
Alt i alt er dette et hus, der virkelig skal opleves - der er desuden tale om et sommerhus med stort udlejningspotentiale med en forsigtig estimeret lejeindtægt på kr. 50.000,- om året.
 
Als, Als Odde & Helberskov, som udgør Himmerlands syd-øst kyst, er en historisk oase som er et godt udgangspunkt for hyggelig familieferie i rolige omgivelser - men stadig med let adgang til det pulserende ferieliv i Øster Hurup.  Helberskov og Odden byder på naturskønne omgivelser. Her er der kort adgang til såvel Kattegat som Danmarks måske smukkeste område; Mariager fjord. I de lækre skovområder er der rigt med dyreliv, ligesom området er tilbagetrukket fra det levende turistliv i sommersæsonen. Altså finder man i Helberskov og Odden ro og hygge året rundt. Området ligger kun i kort afstand fra byen Als, hvor der findes gode indkøbsmuligheder med bl.a. slagter og bager. Søger man caféer og restauranter er disse at finde i de nærtliggende byer Hadsund og Øster Hurup, samt en enkelt i Als. Feriebyen Øster Hurup ligger desuden kun 10 min. kørsel herfra.   I Helberskov er der mulighed for gåture i den fantastiske skov, ved Helberskov-bjerget eller turen kan gå til Als Odde, hvor der er mulighed for at gå ture ved vandet, en bid mad på Café Odden eller en tur på vandski, Odden byder nemlig på en vandskiklub, hvor der er mulighed for både vandski eller en tur på bananen. Desuden kan man I området ved Helberskov strand og Als Odde få en oplevelse, man ikke finder mange andre steder, nemlig en vadetur gennem havet til øen Mini Mallorca. I mange år har denne ø eksisteret under navnet Als Rev, men er nu registreret som en ø, i folkemunde kaldet Mallorca. Når man kommer ud på øen, er det som at være på den lækreste sydhavs ø med det klareste vand og hvideste sand. Det tager ca. 20 minutter at gå ud til øen, som er 70.000 m2 og 1300 m lang.  

Lyder dette som dit drømmehus, så tøv endelig ikke med at kontakte os på tlf. 70 25 66 00 - vi står klar til at fremvise sommerhuset alle ugens 7 dage!

Kontakt os

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Vi er DIN lokale ejendomsmægler

Det at handle bolig er en omfattende tillidssag imellem køber, sælger og mægler.

Hos mæglerringen mener vi, at en høj serviceydelse og et ihærdigt engagement er afgørende faktorer for et godt samarbejde og et godt resultat.

Bestil en gratis vurdering af din bolig

Andre boliger til salg